Arrangement:

Angst belyst af psykiatriker Anne Lindhardt

FÆLLESMØDE MED DIA-HØJSKOLEN og ELVER OG LÆRERE FRA UCD

Angst er en menneskelig grundfølelse. Den tjener vores overlevelse, fordi angsten kan advare os om en trussel og vi kan reagere. Angst og frygt ligger tæt op ad hinanden. Frygten har en erkendt genstand. Angsten er mere mangesidet, fordi genstanden kan være diffus, eller skjult.  Filosoffer taler om den eksistentielle angst, som vi alle kender, - for fremtiden og - ultimativt for døden. Lige i skrivende stund for den helt uforudsigelige verden, der tegner sig de kommende år.

Angsten findes ved næsten alle psykiske lidelser. Som en neurotisk angst, hvor angsten for andre mennesker, for hvad de tænker om en, for hvordan man virker på andre kan antage en sygelig dimension. Det betyder at ens almindelige livsudfoldelse begrænses. Man  tør f.eks. ikke gå ud uden at have nogen med - og holder sig hellere hjemme. Og den kan få karakter af en "psykotisk" angst, det vil sige sindssygelig angst,  hvor man føler sig forfulgt af andre eller føler at man går i opløsning.

I oplægget vil jeg komme ind på de forskellige former for angst og dermed også på angstens betydning ved psykiske lidelser.

Der bliver god tid til spørgsmål og diskussion

Anne Lindhardt

speciallæge i psykiatri og tidligere formand for Psykiatrifonden



×

Tilmelding til arrangementet


Navn:


Telefon nr.:


Bopæl:



Information

Kultur

Emmauskirken

Kia